Vores bihold

 

Honning blev præmieret.

 

 

Diplomoverrækkelsen.

 

 

Omtale i Fyns Amts Avis 3.12.2008

 

Om bier og runde æbler: http://www.fyens.dk/article/1316703:Faaborg-Midtfyn--To-maend--4-600-000-bier-og-runde-aebler

Omtale i Fyns Stiftstidende 09.09.2009

 

Daniel Ecksteen Kofoed journaliststuderende ved SDU fik til opgave at lave radioudsendelse om bier. Hør hvad der kom ud af det:

 


© Daniel Kofoed

Omtale i Landbrug FYN 26.01.2010

 

FAROUT filmkonkurrence 12.04.2012:

Se filmen her http://www.youtube.com/watch?v=UWqm_wHOtyc&feature=youtube_gdata_player

og historien bag http://www.fyens.dk/article/2070284:Faaborg-Midtfyn--Oscaruddeling-i-Ryslinge---altsaa-naesten

 

 

Readan lavnormal.

I min verden er lavnormal det helt rigtige rammemål. Jeg driver biavl som deltidserhverv i ren opstabling  med små 100 familier (2012).Jeg synes ikke at kasserne skal være tungere og staderne højere end nødvendig.

Jeg indvintrer udelukkende på een kasse. Om foråret sætter jeg et nyt yngleleje nederst gerne indeholdende en del jomfrutavler og med det gamle yngleleje som nr. 2. Ofte samtidig, men afhængig af vejret, lægges dronningegitter i, og der sættes et honningmagasin oven på. Når det senere er godt fyldt med honning, løftes det op som nr. 4 og en ny 3er skydes ind. Honningmagasiner er mest med nye kunsttavler. Ved høst af honning benyttes bitømmer og der tages normalt kun eet magasin fra ad gangen fra hver familie. Høsttidspunkter afpasses, så det normalt ikke er nødvendigt med mere end 4 magasiner i højden.

Omkring 10. maj tager jeg en godt belagt forseglet yngeltavle fra hver produktionsfamilie se http://media.repro-mayr.de/71/562871.pdf  .Det fungerer rigtig godt som sværmbegrænsende faktor og er om end i en lidt ændret form en god måde at lave nye dronninger og/eller aflæggere på. Fremgangsmåden koster næppe megen honning.

Omkring 1. juli sikres at dronningen er kommet ned i det nye (underste) yngleleje, og der lægges gitter over. Dermed er det gamle yngleleje kommet over gitteret og vil være renset for yngel 3 uger senere, hvorefter det tages hjem til renslyngning og  fra til omsmeltning.

Varroabekæmpelse sker ved lidt dronefratagning i foråret, evt. oxalsyrebehandling sent efterår, og ellers har jeg efter høst forsøgt mig med de midler og metoder, der har været tilgængelige. Jeg synes ikke helt, jeg har fundet den universale og brugbare løsning, som jeg kunne ønske. Senest har jeg afprøvet Bienenwohl i en tretrinsbehandling. Denne metode ser lovende ud, og bierne synes at trives ved metoden.

Fodring sker med 14 kg Apiinvert, hvor spanden er vendt på hovedet. Herudover suppleres med 2,5 kg Apifnda enten efterår eller forår efter behov. Foderstand kontrolleres ved simpelt løft i den ene side af staderne.

Rammer skal efter min mening være af fyrretræ (ikke gran) og med 2 hjørneklodser øverst eller Hoffmannsrammer. Voksen bestilles 18,5 eller 19 cm i højden og kan oftest gå i helt uden, at der skal knækkes hjørner af. 

 

Trugstade i Lavnormal. 

Fremstillingen af ovennævnte var egentlig blot et forsøg på, at vippe "Sorteper" af pinden og bryde den "onde" cirkel, der optræder, når nybegynderen skal vælge rammemål.

Er det ikke ofte sådan, at rammemålet fra starten vælges tilfældigt ud fra et ønske om at få et nostalgisk bistade hjemme i haven, eller af hvad en anden biavler nu har af brugt, som han gerne vil af med og sælge, eller ved at man får adgang til en aflægger i skolebigården?

Jeg "valgte" selv 12x10 på den konto, men fortrød og skiftede senere til lavnormal i opstabling. Det var ikke uden udgift, men jeg har aldrig fortrudt. En erfaring jeg gerne giver videre.

 

Simpel bund af 28x120 mm lærk terrassebrædt.

For at spare lidt, har jeg forsøgt mig med denne bund. Grundideen er, at der er brugt hhv. hele, halve og kvarte brædder + et metalgitter passende til en readanbund. Metalgitteret sidder blot i klemme. Ydermålet er til lavnormal 42,5x42,5 cm (excl. flyvebrædt). 

 

Etagebund.

Denne bund har en flyvesprække , men kan åbnes i modstående side så der er to flyvesprækker. I det tilfælde bruges et midterskillerum.

Bunden er god at have ved hånden, hvis en familie er gået i sværmtilstand. Så deles familien ganske enkelt i 2 eller 3 afhængig af, hvor mange sværmceller der er.

Typisk sættes det gamle yngleleje øverst på bistadet oven på etagebunden, der igen er placeret ovenpå et stykke ekstra afdækningsplastik.

Det er nemmere end at skulle fange sværme, og der er indtil flere chancer for en parret dronning. Desuden skal der ikke umiddelbart bruges flere kasser.

Aflæggere kan selvfølgelig også laves, uden at familien er i sværmtilstand.

 Man skal regne med at flytte familien, så snart dronningen er parret, da det er for besværligt i længden at have flere familier stående oven på hinanden.

Hvis man har bifamilier nok, kan man også bare forene bierne igen med dem nedenunder efter avispapirmetoden.

 

Rugemaskine.

Grundtanken går på at bruge grej, man i forvejen har. Der er indkøbt en termostat, som er tilsluttet en lampe med 40-60W glødepære (eller en anden varmegiver). Ved siden af er placeret en skål med vand. Det hele stilles på gulvet f.eks. ovenpå en flamingoplade og indeni en magasinkasse. Ovenpå lægges en foderplade, hvor hullet dækkes af med en hulleplade. En ny magasinkasse stilles ovenpå. Termostatens føler føres ind i øverste kasse, og afdækningsplade (med huller) og låg lægges på. Jeg plejer gerne også at kontrolere med et elektronisk inde/ude-termometer. Så tændes der for varmen og termostaten stilles til dronningeavl på 34,5 gr.C (evt. 34,3). Lad maskinen køre i et døgns tid eller to, indtil termostaten er faldet til ro. Man kan ruge omlarvede, forseglede dronningeceller ud i bur, eller man kan benytte hjemmelavede "lysholdere" af ståltråd til afskårne dronningeceller. I sidstnævnte tilfælde skal der kigges tit, for 2 dronninger kan ikke gå sammen ret længe, før den ene dræber den anden, men det kan sagtens lade sig gøre, og det er meget spændende.

Da det er en rugemaskine, kan det også lade sig gøre at ruge kyllinger ud. Så skal temperaturen bare være 37,5 gr. C (37,3) og æggene skal vendes 3 gange dagligt dog ikke de sidste 2-3 dage. For at det skal lykkes skal man være omhyggelig med fugtighed og tage æggene ud i hvert fald 3-4 gange af et kvarters varighed til afkøling og luftning (efterligne at hønen har forladt reden for at spise). Rugetiden for kyllinger er 21 dage.

 

Højtløfter.

Jeg plejer at røre min honning i et vallekar, som er påmonteret viste stativ. Det betyder, at jeg med en løftevogn trinvist kan løfte karret helt op under loftet. Derved flyder den rørte honning lettere frem til tappemaskinen. Pumpeslangen kan skubbes direkte ind i gummihanen på vallekarret og monteres blot med et spændebånd.

 

Saxeløfter.

Sikrer at næste lag glas hele tiden er i bordpladehøjde blot ved at sænke trinvist. Det giver god plads og når glassene skal mærkes hæves blot trinvist igen. Så er glassene lige ved hånden hele tiden.

 

Etiketmaskine.

Videreudvikling af model lanceret af Flemming Vejsnæs/DBF. Næsten uundværlig!

 

Udstillingsstade.

Hvorfor bøvle med at forene bierne igen om aftenen, når man ligeså godt kan medbringe hele familien lukket inde i et magasin med bund og viste glaslåg. Stående ovenpå et låg og 3 tomme magasiner har man den perfekte højde. En enkelt yngeltavle løftes op, og man kan se det hele.

 

Hårtørrer

monteret på en plade ovenpå slyngen luner hurtigt de små honningdråber men varm luft, hvis der slynges en sej honning.